Red kloden, begræns CO2-udslippet

Norup Studstrup kritiserer mig i JP Århus den 22/2 for ikke at fremlægge, hvorfor Århus Kommune skal satse på at blive CO2 neutral. De seneste 10 år er der blevet flere eksperter, som mener at stigningen i CO2 indholdet i atmosfæren er menneskeskabt og at det medfører livstruende problemer. FN´s klimaeksperter anbefaler, at vi bruger 3 % af verdens bruttonationalprodukt på at opbremse CO2 udslippet og begrænse skaderne.
PÃ¥ Ã…rhus Havn bygger man nye bydele ud fra, at vandstanden kan stige med en meter. I verden bor 100 mio. mennesker mindre en meter over nutidens havniveau. Der er udsigt til mange millioner klimaflygtninge.

Det er os i den rige verden som har skabt klimaproblemet ved det massive overforbrug af kul, gas og olie, og det bliver de fattigste i verden som kommer til at lide under klimaforandringerne. Derfor skal vi i den rigeste del af verden med det største CO2- udslip afværge klimakatastrofen.

I Danmark udleder hver indbygger ca. 10 ton CO2, mens en verdensborger i gennemsnit udleder ca. 4 ton. Opgaven er at reducere CO2 udslippet så vi kommer ned på 2 tons pr. verdensborger. Derfor er det godt at Århus Byråd har vedtaget at Århus Kommune skal være CO2 neutral i 2030. Det kræver at man i gennemsnit reducerer med 5 %, derfor er det for sløvt at man i den første plan kun vil reducere med 2 % om året.

Jeg har ikke som påstået kritiseret CO2 udledende virksomheder i mit første indlæg. I Århus Kommune kommer de største CO2 udledninger fra elforsyning, trafik og varmeforsyning. Industrien udleder kun 9 % af CO2-udslippet indenfor kommunegrænsen. Vi skal satse på fælles løsninger hvor kollektiv trafik forbedres, energiforsyningen bliver vedvarende og energiforbruget nedsættes. Der kan skabes masser af grønne jobs i den omstilling og det har dele af industrien indset længe inden at statsministeren så lyset om at blive uafhængig af fossile brændsler i 2050.

Enhedslisten prioriterer en omstilling til 100 % vedvarende energi inden 2040. Vindenergi, bølgekraft og solenergi kan supplerer hinanden og biomasse skal være en ekstra reserve i energiforsyningen.

Omlægning fra en energiforsyning pÃ¥ fossile brændsler til vedvarende energi har flere fordele end begrænsninger i CO2 udslippet. Den vedvarende energiforsyning vil styrke frihed og selvstændighed. SÃ¥ Danmark ikke bliver trukket ind i nye oliekrige eller bliver afhængig af import af gas fra Rusland. 

24/2 2009