Efterløn og velfærd
Regeringen forsøger at bilde os ind at der ikke er råd til både efterløn og velfærd. Men det er løgn. Med to beslutninger kan pengene skaffes i 2011 uden at spekulere i hvem der i fremtiden har behov for efterløn.
Enhedslisten kan skaffe de ca. 15 mio kr. som efterlønnen koster årligt ved at tilbagerulle skattelettelser til de rigeste og indføre afgift på aktiehandler.
Regeringen har givet massive skattelettelser til de rigeste i samfundet. Vi vil annullere
skattelettelserne for de 10 procent rigeste i samfundet. Det er dem, der tjener en halv million eller mere. Så de kommer til at betaler det samme i skat i 2011, som de gjorde i 2009. Det indbringer ifølge skatteministeriet 7,3 milliarder kronerDen tidligere eksisterende omsætningsafgift på aktier bør genindføres med 0,5 procent af værdien af de papirer, der handles.
Ved at genindføre afgift på aktiehandel, kan det ifølge skatteministeriet indbringe 7,6 milliarder kroner til statskassen.
Disse to reformer indbringer omkring det samme beløb, som Løkke forventer at tjene på en afskaffelse af efterlønnen.
Det er altså ikke nødvendigt at vælge mellem velfærd og efterløn. Pengene til at lukke hullet i statskassen kan og bør hentes andres steder.
Afskaffelse af efterlønnen er desuden en ganske usikker måde at finansiere noget som helst i fremtiden. Forudsætningen for regeringen er, at de der planlægger at gå på efterløn i stedet opnår et job. Hvis de i stedet ender på dagpenge eller førtidspension vil en afskaffelse af efterlønnen faktisk ende i en større udgift for staten.
Enhedslisten vil bevare efterlønnen. Hvis man frygter, at der bliver mangel på arbejdskraft i fremtiden har det langt større effekt, at sikre at unge får uddannelse og job end at piske de ældste til at blive et par år mere på arbejde.
Efterlønnen er et gode og ikke et stort problem. Det faktiske problem er at vi i regeringens sorte tiår har mistet 200.000 arbejdspladser i den private sektor. Jeg håber valgkampen kommer til at dreje sig om samfundets reelle problemer.
15/1 2011
