Atomkraftværk i Horsens
Under folketingets afslutningsdebat den 31. maj kunne man høre, at Anders Samuelsen fra Folketingets talerstol udtalte, at et atomkraftværk gerne må ligge i Anders Samuelsens baghave.
Så det må være ved Stensballe Sund med gode muligheder for at kølevand fra reaktorerne ledes ud i Horsens Fjord. En placering der er langt dårligere end tidligere planer om A-kraftværk ved Gylling Næs. Jeg håber aldrig at Liberal Alliance får nogensomhelst indflydelse på dansk energipolitik. På Liberal Alliances ønskeliste er at planlægge 2-3 mellemstore atomkraftværker i Danmark. Vi skal i stedet satse på at nedbringe energiforbruget samtidig med at udbygge den vedvarende energi.
Det er måden af sikre en CO2-neutral og bæredygtig energiforsyning uden risiko for radioaktivt udslip og ukendte problemer med oplagring af atomaffald.
6/6 2011
